Et sted mellem 75.000 og 200.000 danske mænd har en penis, der krummer eller er skæv. Jeg antager, at tallet er højere, fordi jeg ved, at emnet er tabu.
Hvad skyldes skævheden?
Skævheden i penis kan opstå på baggrund af to tilstande:
- En medfødt tilstand, hvor penis krummer, når den bliver stiv.
- En sygdom i bindevævet, hvor det trækker sig sammen og penis bliver krum.
Jeg ved fra mænd, jeg har behandlet i klinikken - uanset årsagen til skævheden - at samleje kan være en smertelig affære. Måske ikke bare for dig, som mand, men også for din partner. For nogle er det helt umuligt.
Krumningen eller skævheden kan gå i alle retninger: Opad, nedad og til siderne. Ved en krumning/skævhed på omkring 30 grader, kan der opstå problemer med at gennemføre et samleje.
Krummerik
Når det er medfødt, kalder man det en krummerik. Den viser sig omkring puberteten.
I stedet for at gå lige ud eller lidt opad ved rejsning, slår den et lille knæk. De fleste mænd lever fint med denne krumning. Omend det for nogle er en gene, fordi det ser anderledes ud.
Krummer den meget og giver det dig eller din partner gener ved samleje, råder jeg dig til at tage fat i din læge. Det er nemlig muligt at få korrigeret skævheden ved hjælp af et indgreb.
Peyronies
Skævhed som opstår senere i livet kan ske af forskellige årsager bl.a. det man kalder: Peyronies.
Måske har du hørt om kuskefingre/Dupuytrens kontraktur?
Peyronies svarer til det samme bare i penis. Her trækker hinderne/senerne omkring svulmelegemerne sig sammen og danner knuder. Studier har vist, at der er en vis sammenhæng mellem tilstandene i fingrene og i penis. Det betyder, at har du kuskefingre, kan du også være tilbøjelig til at få Peyronies.
Peyronies rammer oftest mænd mellem 40 og 60 år. Skævheden kan variere fra 20 og helt op til 120 grader. Sygdommen bliver som regel behandlingskrævende fra omkring 55 år.
Mit råd er, jo før du starter, jo bedre - fordi sandsyngligheden for et optimalt resultat er større, jo hurtigere du kommer i gang med en behandling.
Andre årsager til skævheder i penis kan være:
- kalkdannelser
- knuder
- inflammation
- nedsat blodcirkulation
- arvæv
Årsagerne til ovenstående kan sagtens være på baggrund af et cykelstyrt, hvor du har slået klokkeværket eller fra et spark eller en bold i skridtet tilbage i din barn- eller ungdom.
En skæv penis kan opstå et andet sted fra
Der er også andre faktorer, der kan give skævhed i penis - endda som følge af en skævhed lokaliseret et helt andet sted på kroppen. Det har jeg behandlet en del mænd for.
Lad mig forklare.
Forestil dig, at menneskekroppen er pakket ind i én stor hinde, og hvis du trækker i den ét sted, vil den blive trukket skævt et andet sted. En skæv penis kan således være forårsaget af f.eks. en spænding eller en skævhed i bækkenet eller lænden.
Jeg er også uddannet fysioterapeut og alle forløb i klinikken starter med en grundig samtale og undersøgelse. På den måde kan jeg tilrettetlægge det optimale behandlingsforløb til dig.
Behandling med fokuseret shockwave giver gode resultater
En skævhed i penis, der skyldes Peyronies eller nogle af de andre tilstande, jeg har nævnt, kan behandles med gode resultater. Således at sex igen kan blive en dejlig og ubekymret oplevelse.
Jeg tilbyder behandling med fokuseret shockwave. Behandlingen fjerner inflammation, knuder, kalkdannelser, arvæv og øger blodcirkulationen. Samtidig fjerner den, hos nogle mænd, den ømhed skævheden medfører.
Nogle mænd får korrigeret skævheden med op til 50%. Andre oplever, at smerter og ømhed forsvinder helt efter få behandlinger. Ens for alle er, at de oplever effekt af behandlingen.
Læs min artikel: fokuseret shockwave
Få rådgivning og vejledning
9 ud af 10 mænd oplever at få naturlig rejsning efter 3 til 6 måneder.
Det hele starter med en uforpligtende og fortrolig samtale. Jeg stiller alle spørgsmålene. Du skal blot sidde et sted, hvor du kan svare frit. Dine svar er med til at afklare, hvilke indvirkninger, der er i spil på din manglende eller svingende rejsning.
I samtalen giver jeg dig et bedre overblik over din problematik. Du vil på den måde kunne forkorte din tid med rejsningsproblemer. Måske vil du også have gavn af behandling med fokuseret shockwave.
I min verden er der ingen grund til at slås med rejsningsproblemer længere end højst nødvendigt. Bestil en samtale med mig ved at trykke på knappen nedenfor.
Jeg har afsat ca. 15 minutter til samtalen og den foregår på telefon.
Sandsynligheden for et optimalt resultat er større, jo hurtigere du kommer i gang med en behandling.
Forfatteren til artiklen er: Per Andersen
Jeg hedder Per. Jeg ejer klinikken Hercules&Co. Jeg ved, at min behandling virker. Jeg har prøvet den på mig selv. Jeg ved, hvad der skal til. Det hele starter med en fortrolig samtale. Læs om min baggrund og mine uddannelser.