Fokuseret shockwave bruges på hospitaler, sports- og fysioterapiklinikker og hos Hercules&Co. Det bruges til behandling af forskellige lidelser og tilstande.
Hvad bruger jeg fokuseret shockwave til?
Behandling med fokuseret shockwave indgår som en central del i behandlingen af rejsningsproblemer. Jeg bruger det i 90% af mine behandlingsforløb. Det hjælper 9 ud af 10 mænd ud af et liv med rejsningsbesvær.
Hvad er min erfaring med fokuseret shockwave?
Jeg har arbejdet med fokuseret shockwave siden 2014.
Ind til videre er det blevet til mere end 32.000 behandlinger (januar 2023). Heraf har knapt halvdelen været udført i forbindelse med behandlingsforløb for rejsningsbesvær.
Behandlingerne startede jeg med, fordi jeg selv levede et liv med rejsningsbesvær.
Jeg havde hørt, at det havde effekt på at øge blodgennemstrømningen til penis. Jeg tænkte, det må jeg prøve. Og jo, det har effekt. Jeg fik min rejsning igen.
Mange af mine klienter er nervøse for, om det gør ondt. Det gør det ikke. Måske hænger det sammen med, at du har hørt, at man også anvender shockwave i forbindelse med knusning af nyresten. Det gør ondt. Men jeg kan forsikre dig om, at det ikke gør ondt at få behandling på penis. Det hænger sammen med, at det er bløddele, og at der ingen knogler er i området. Du kan være helt rolig.
Betyder det så, at du slet ikke kan mærke noget? Langt de fleste mærker ikke noget, men nogen mærker stikken og prikken under selve behandlingen. Du må altså godt kunne mærke det, men det skal ikke gøre ondt.
Ligesom al anden behandling, må det godt kunne mærkes, men ikke gøre ondt.
Hvad er fokuseret shockwave?
Det er et avanceret apparat, hvor lydhovedet er det centrale.
Måske kender du et ultralydsapparat – det er lidt samme princip. Her fører man også et hoved hen over det område, som skal behandles eller skannes.
Shockwave er lydbølger, som dannes via elektromagnetiske impulser. Det kaldes fokuseret, fordi lydbølgerne samles via lydhovedet og afsættes meget specifikt i det væv, som lydhovedet er i kontakt med.
Hvorimod behandling med trykbølger, her spreder bølgerne sig, når de rammer området, og det gør, at der tabes intensitet.
Det er den helt store forskel på behandlingseffekten mellem behandling med henholdsvis tryk- og lydbølger.
Når jeg tænder for apparatet, sendes lydbølgerne ud gennem lydhovedet. Det fremkalder en kliklyd. Lyden bliver skabt ved tilførslen af energi. Du vil tydeligt kunne høre lyden, når jeg behandler.
Har du ikke hørt min podcast: Op og stå med Per & Nadjaliva kan jeg varmt anbefale det. I episode 6 taler vi om fokuseret shockwave. Her kan du bl.a. også høre lyden fra apparatet. Klik her og kom til siden med alle episoder.
Fokuseret shockwave historisk set
Fokuseret shockwave er blevet brugt i Danmark siden starten af 2000 og er blevet anvendt verden over siden starten af 80`erne bl.a til behandling af nyresten, vævsskader som tennis- og golfalbuer, hælspore og andre muskelskader.
I 80'erne begyndte læger og terapeuter også at eksperimentere med behandling til mænd, der led af rejsningsproblemer. Man fandt ud, at behandlingen viste sig at have gunstig effekt på den lokale blodgennemstrømning. Hvilket er det centrale element i en god rejsning.
Du kan læse mere herom det i afsnittet: ”Hvordan hjælper fokuseret shockwave på rejsningsbesvær?”
Apparatet og behandlingen anvendes i dag også i det offentlige, hvor problemet går under det kliniske navn: Erektil dysfunktion. Det har det bl.a. på Odense Universitetshospital, hvor det er professor Lars Lund, der står for behandlingen.
Hvordan hjælper fokuseret shockwave på rejsningsbesvær?
Det viser sig, at 3 ud af 4 mænd med rejsningsbesvær har åreforkalkning i større eller mindre grad.
Åreforkalkning er aflejringer på indersiden af dine blodårer/blodkar. Aflejringerne hindrer blodkarrene i at kunne udvide sig. Blodet løber derfor ikke hurtigt nok til, at afløbene i penis kan lukke af. Hvilket gør, at den forbliver slap eller at rejsningen nemmere falder. Også selv om du har lyst.
Lad mig give dig et billede, der kan være nemmere at forstå: Forestil dig, at vandhanen i køkkenet er kalket til derhjemme. Det giver en slatten stråle. Det bliver kun værre, jo længere tid du venter med at afkalke den. Det er fuldstændig det samme med blodtilstrømningen til din penis.
Det geniale ved fokuseret shockwave er, at lydbølgerne bearbejder aflejringerne og nedbryder eventuelle kalkdannelser. Det betyder, at blodkarrene igen kan udvide sig, og blodet kan strømme til.
Kan behandling med fokuseret shockwave give blodpropper? Nej! Det kan den ikke. Til gengæld giver behandlingen en tilvækst af nye små blodkar, hvilket er en bonus i forhold til at kunne øge blodtilførslen til penis. Det er ligesom små kviste, der vokser til på en gren.
Den lokale behandling med fokuseret shockwave øger blodtilførslen til penis, og det giver dig:
- Øget hårdhed.
- Øget følsomhed.
- En bedre evne til at holde rejsningen længere.
En kunde sagde en gang til mig: ”Det er som om, at stikket er blevet sat i igen. Nu mærker jeg rejsningen og berøringen endnu bedre”
Når alt det er sagt, er det vigtigt at huske, at der er mange årsager, der spiller sammen for at få en god rejsning og have lyst. Dem afdækker vi sammen under første konsultation, for at du kan opnå det bedste resultat.
Hvor hurtigt virker shockwave?
Det gennemsnitlige behandlingsforløb er på 5-6 behandlinger. Nogle er kortere og andre længere.
Det er individuelt hvor hurtigt i forløbet, at du oplever effekt.
Min erfaring er, at nogen allerede oplever fremgang efter første behandling, mens andre skal have flere behandlinger.
Er du i tvivl om behandlingen vil kunne hjælpe dig? Jeg tilbyder en uforpligtende og fortrolig samtale. Tryk på knappen nedenfor.
Forfatteren til artiklen er: Per Andersen
Jeg hedder Per. Jeg ejer klinikken Hercules&Co. Jeg ved, at min behandling virker. Jeg har prøvet den på mig selv. Jeg ved, hvad der skal til. Det hele starter med en fortrolig samtale. Læs om min baggrund og mine uddannelser.