Rejsningsbesvær

– Når rust får "jernet" til at svigte

Rejsningsbesvær, rejsningsproblemer, Erektil dysfunktion eller impotens er navne for en og samme problematik. En problematik der er langt mere udbredt end de fleste ved og det kan ske for mænd i alle aldre. I en undersøgelse af mænd i alderen 40 til 70 år havde 52% udfordringer. Det er altså mere normalt end unormalt i den aldersgruppe.

Rejsningsbesvær er kendetegnet ved, at manden har svært ved at opnå eller opretholde en rejsning. I 9 ud af 10 tilfælde bliver det langsomt svære over tid, hvilket typisk skyldes nedsatte funktioner i kroppen. Hvorimod et pludseligt svigt af en ellers normalt fungerende rejsning, oftest tillægges at være psykisk.

Men så let er det ikke altid! Tegnene kan være svære at spotte og det gør det svært at afkode, hvad kilden er til at rejsningen svigter.

Det er ofte et svært emne at tale om. For det at blotte sig som mand gør ham sårbar, hvilket får mange mænd til at tie. Det kan være tungt at være i og det er ikke kun for ham selv men også for nuværende eller kommende partner.

Udfordringerne er som nævnt, langt mere almindelige end de fleste går og tror. For 9 ud af 10 mænd, vil det være muligt at genvinde potensen – og alderen er ofte ikke den største udfordring.

Potensmidler kan være en løsning nu og her, men jeg mangler stadig at møde manden, der hellere vil tage piller end at klare sig uden. De fleste mænd ønsker spontaniteten tilbage – at slippe for tanker og bekymringer, som følger med det at miste ”kontrollen” over deres rejsning og sexliv.

Der skal handling til, for at tage kontrollen tilbage. Her er der en helt naturlig og sund skepsis hos mange mænd, overfor de utallige behandlingsmuligheder, som udbydes. Alligevel bruges der penge på potensfremmende midler, som aldrig før! Frustrationen over den udeblivende eller faldne rejsning kan desværre være større end den sunde skepsis.

Denne artikel giver dig et dybere indblik i, hvorfor rejsningsbesvær opstår. Hvordan du som mand kan få rejsningen og kontrollen tilbage. Hvad du som partner og I som par kan gøre, for at finde den bedst mulige og mest langtidsholdbare løsning.

Hvor udbredt er rejsningsbesvær?

Rejsningsbesvær er langt mere udbredt, end mange går og tror. Allerede i 1994 viste et amerikansk studie, at mere end 50% af mænd over 50 år havde problemer med rejsningen. En senere undersøgelse har, som nævnt tidligere, påvist at 52% af mænd i alderen 40 til 70 har udfordringer med rejsningen i større eller mindre grad.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er kilden i 90% af tilfældene biologisk betingede, mens de resterende 10% skyldes psykogene årsager. Dette betyder, at rejsningsproblemer i 9 ud af 10 tilfælde er pga. nedsatte kropslige funktioner, hvor den mest almindelige årsag er åreforkalkning, som gør det svært for blodkarrene at udvide sig, når lysten melder sig. Dette skyldes blandt andet hævelse, arvæv eller kalkdannelser i karvæggen, hvilket begrænser udvidelsen af blodkarret og dermed blodtilførslen til penis. Blandt andet diabetikere udvikler åreforkalkning hurtigere og det påvirker blodtilførslen til svulmelegemerne, men også nerverne som dermed bliver mindre følsomme.

Undersøgelser har vist, at rejsningsproblemer kan være et forvarsel for blodpropper eller andre hjerte-kar-problematikker. 9 ud af 10 mænd der har fået en blodprop fortæller, at de har haft rejsningsproblemer i 2 til 3 år, før de fik blodproppen. Rejsningsproblemer skal derfor tages seriøst, da ”ham forneden” kan være en sladderhank om kroppens generelle sundhedstilstand.

Et sundhedstjek af kroppen burde derfor være lige så almindeligt, som et servicetjek af bilen. Det er rejsningsbesvær et “levende” bevis på.

Rejsningsbesvær er ikke en enkeltmandsplage, men det kan opleves sådan. Ved at dele vores egen historie og erfaring om behandling og behandlingsmuligheder, bliver det mere tydeligt, hvilke behandlinger der har effekt. Det vil normalisere det som en løsning og vil med tiden gør det okay, at opsøge behandling. Husk; Der er hjælp at hente uanset alder!

Hvorfor har jeg problemer med rejsningen?

I 9 ud af 10 tilfælde skyldes rejsningsbesvær nedsatte eller manglende kropslige funktioner. Det er derfor vigtigt at fokusere på den eller de faktorer, der træder frem via undersøgelser og din egen livshistorie. Uanset om det er kredsløbs-, hormonelle- eller andre kropslige problematikker.

Åreforkalkning er medvirkende årsag i 80% af tilfældene med rejsningsproblemer, hvilket ikke er så mærkeligt, da kroppens infrastruktur består af 100 tusind kilometer blodkar. Fra hjertet udspringer de største kar og slutter i yderområder som f.eks. hud på penis med mikroskopiske blodkar. En lille hævelse, eller arvæv der over tid kan blive til kalkdannelser i karvæggen, hæmmer blodkarrenes evne til at udvide sig og blodets tilløb til penis. Det kan sammenlignes med tilkalkning af de små huller i et brusehoved.

Ændringer i hormonproduktionen kan også have en del af sige. Et lavt niveau af testosteron, det mandlige kønshormon, kan påvirke overskuddet til udførelse af en ellers høj sexlyst og dermed evnen til at opnå en rejsning. Hormonniveauet falder naturligt med alderen, men ved sygdom, dårlig livsstil, stress og manglende søvn kan det styrtdykke. Derfor kan det være en god idé, at få dine hormonniveauer tjekket, hvis du mangler energi og oplever rejsningsproblemer.

Psykologiske faktorer kan også spille en betydelig rolle ved rejsningsproblemer. Præstationsangst i nyt forhold eller problemer i nuværende parforhold, kan påvirke evnen til at få rejsning. Her er det vigtigt at huske på, at det ifølge Sundhedsstyrelsen kun er 10%, der har det som kilden til deres rejsningsproblemer. Det er uanset om det er på grund af præstationsangst eller andre psykiske årsager.

En professionel vurdering kan hjælpe med at identificere og forstå, hvilken kilde eller kilder der ligger til grund for udfordringen, så den rette vejledning, rådgivning og behandling kan iværksættes.

Hvad kan jeg gøre for at få rejsning?

Hvis det virker uoverskueligt, så vil det første og vigtigste skridt være, at tale med din læge eller en specialist i rejsningsbesvær. Husk, at det er dit liv og din livskvalitet, der står på spil – og du har krav på at få hjælp. Du bør derfor ikke acceptere halve løsninger eller svar. Ved at tage dig selv alvorligt, understøtter du dit eget værd – så hvorfor gå med 10 års bekymring og frustration, hvis du kan nøjes med 3-6 måneder? Hvorfor ikke forebygge frem for at helbrede?

Du kan selv gøre meget, for at forbedre din rejsning, fx ved at indføre sunde livsstilsændringer. Her er nogle tiltag, du selv kan starte med:

• Fysisk aktivitet: Regelmæssig motion forbedrer blodcirkulationen og kan fremme potensen. Gå- løbe- eller cykelture er godt for kredsløbet. En undersøgelse har vist, at blot 30 minutters daglig motion, som f.eks. en rask gåtur der giver åndenød og sved på panden, kan forbedre rejsningsevnen betydeligt – især for mænd med diabetes.

• Sund kost: En varieret kost, der indeholder godt med frugt, grøntsager, fuldkorn og sunde fedtstoffer, kan styrke din generelle sundhed og understøtte en sund rejsning. At undgå forarbejdede fødevarer og for meget sukker, hjælpe også med at holde dit blodsukker stabilt, hvilket har en positiv effekt både på hjerte-kar systemet og dermed på din rejsning.

• Søvn: Mangler du søvn? Prøv at få mellem 7-9 timers kvalitetssøvn hver nat. Søvnmangel påvirker blandt andet kroppens hormonbalance, som kan reducere din evne til at opnå en erektion. Skærm, alkohol og fysisk aktivitet inden sengetid, kan påvirke søvnkvaliteten negativt. Den ubalance det skaber på flere områder kan have indflydelse på rejsningsevnen.

• Bækkenbundsøvelser: Det kaldes også kegel- og knibeøvelser – og nej, det er IKKE kun for kvinder. Øvelserne kan hjælpe dig til at få bevidst kontrol over de muskler i bækkenet, der er indgår under en rejsning. Det, at have styr på at være afspændt eller opspændt, kan i mange tilfælde redde en faldende rejsning. En undersøgelse fra 2005 har vist, at bækkenbundsøvelser alene kunne hjælpe 75 % af mænd med moderat til svær rejsningsproblematik. Så i gang med knibeøvelserne! Se evt. videoen her med bækkenbundsøvelser for mænd.

Husk! Det kan tage tid før der opnås resultater. En kombination af vejledning, rådgivning og behandling, vil med stor sandsynlighed forkorte din vej til målet markant.

Hvordan hjælper jeg min mand med rejsning?

Når rejsningen udebliver hos din mand, kan det være svært at vide, hvordan du skal takle det. Mange partnere tror, at manden har mistet lysten til dem. Her er det vigtigt at forstå, at når manden i en periode gentagende gange mister eller har svært ved at holde rejsningen, så er det ikke lysten der mangler, men evnen. For der er ikke mange mænd, der frivilligt vil ydmyge sig selv igen og igen, hvis det ikke var fordi han har lyst til sin partner!

Mange mænd bliver flove eller skammer sig, når rejsningen udebliver. Frygten for, at det forhold han har til dig, kan gå i stykker, kan følge i kølvandet på rejsningsproblemerne. For når rejsningen svigter eller udebliver, kan din mands maskulinitet og selvværd lide et knæk. Det kan ramme et nyt forhold lige såvel som et veletableret forhold.

Ved at tale om det åbent og ærligt i forholdet, skabes der ofte nærhed frem for afstand. Se på det som en udfordring I skal løse sammen. Begge parter skal undgå at dømme. Det er vigtigt for manden at blive mødt med forståelse for, at det er en svær situation og at han ved, at han ikke står alene. Støtte er en vigtig faktor.

Mænd er løsningsorienteret, hvilket du sikkert allerede er bevidst om. En god tommelfingerregel er at tilbyde din hjælpe til at finde en løsning. Fortæl ham, at det ikke kun er i hans og din interesse, men for jeres fælles interesses skyld. For mange mænd vil gerne prøve at løse problemet selv og er derfor tilbøjelige til at se det som deres problem, mere end et fællesproblem.

Husk! At 52% af alle mænd i alderen 40-70 år har problemer og har brug for hjælp. Det er heldigvis blevet mere normalt at opsøge hjælp til rejsningsbesvær. I klinikken hos Hercules&Co, ser jeg mænd med rejsningsbesvær allerede i 20’erne og 30’erne – og det er ikke kun psykiskårsager der ligger til grund.

Er du en af de 52%? Eller er du ung og oplever rejsningsbesvær?

Behandling af rejsningsbesvær – hvad er mulighederne?

Ved rejsningsbesvær kan kilden være psykisk eller fysisk. Det er derfor vigtigt at få undersøgt og afklaret hvilket område den eller de primære årsager udspringer fra. Da begge oftest er præsenteret, kan det være svært selv at spotte kilden. Derfor får det psykiske oftest fejlagtigt skylden, hvor det i realiteten er de fysiske årsager i 9 ud af 10 tilfælde, som er kilden.

Hvis du ikke selv kan se årsag og løsning er det vigtigt, at søge hjælp!

Her er et overblik over, hvilke muligheder vi anbefaler, når hyppigheden med rejsningsbesvær tager til:

• Få et sundhedstjek:
  Kontakt din læge for et sundhedstjek, hvor der kigges på blodprøver, blodtryk og EKG. Det er ikke alle der får det – så du må insistere på det! Lægers reference ift. behandling af rejsningsbesvær, er fra Sundhedsstyrelsen – og deres første valg er potensfremmende midler. Det kan være fint, hvis der ligger en psykisk årsag bag, f.eks. ved præstationsangst. Men det bør aldrig være en permanent løsning! Er det til gengæld en fysisk årsag, er pillerne symptombehandling og baggrunden for rejsningsbesværet vil fortsat udvikle sig, indtil effekten af pillerne heller ikke fungere mere. Pillerne får spontaniteten til at forsvinde og mange oplever bivirkninger, som f.eks. hovedpine og rødme i ansigtet mm. Det er altså hverken en sund eller langtidsholdbar løsning.Husk! At potensmidler købt online, kan være direkte skadelige, når indholdet ikke er kendt. Tager du medicin kan der være kontraindikationer, som gør brugen af potensmidler direkte farlig for dig. Derfor bør din læge involveres her.

• Træn din bækkenbund:
  Bækkenbundstræning er et godt valg, men ofte skal du guides, så øvelserne laves korrekt. Det er også vigtigt at du får indsigt i og forståelse af sammenhængen mellem træningen og hvor, den er nyttig under samleje.

• Penispumper og penisring: Ja, det bruges af mange – men min erfaring er, at penispumpen ikke ændre på de forhold der giver problemer. Det samme gælder penisring, som til gengæld kan medføre skade på vævet den sidder rundt om, ved brug gennem mange år – eller hvis den under brug, sidder på for længe ad gangen.

• Behandling med fokuseret shockwave:
  Fokuseret shockwave er lydbølger, som sendes ind i penissvulmelegemer. Lydbølgerne aktiverer kroppens egen evne til at reparere og genopbygge eventuelle skader på de eksisterende blodkar og skaber vækst af nye små blodkar.Det er oftest åreforkalkning som er skyld i skader på blodkarrene og derved hindrer blodtilførsel til penis' svulmelegemer og nerver. Det påvirke sensibiliteten og betyder f.eks. at der skal stimuleres mere og mere for at få en rejsning, hvis den ikke allerede er helt væk.Obs! Behandlingen har ingen bivirkninger og gør ikke ondt, men skal, for at havde den ønskede effekt, introduceres på det rigtige tidspunkt. F.eks. har behandlingen sjældent den ønskede effekt, hvis en dårlig fysisk form ikke ændres sideløbende. Behandlingssuccesen afhænger altså ikke kun af behandlingskvaliteten, men også af hvorvidt behandlingsforløbet er tilpasset den enkelte mand og de årsager, som også kan medvirke til at han har udfordringer med rejsningen. Opbygningen af forløbet vil på den måde sikre den bedst mulige effekt både under og efter forløbet.

  Scanning af blodgennemstrømning bliver fra tid til anden efterspurgt sammen med behandling af rejsningsproblemer. Her er det vigtigt, at det er en læge der undersøger, da det både skal gøres i slap og erigeret tilstand. Den erigerede tilstand skabes ved en injektion i penis og derfor kræver det en læge eller sygeplejerske. Det er vigtigt at forstå, at selv med en scanning og måling i slap og erigeret tilstand, kan have betydelige fejlmargener i forhold til hvorvidt blodkarrene under normale forhold, har nedsat elasticitet, som i større eller mindre grad medvirker til at rejsningen svigter.

De fleste jeg har talt med, er enige i, at rejsningsbesvær skaber akavede situationer, at kan være svært at tale om og at det påvirker parforholdet. I et forhold bør rejsningsbesvær efter min mening, løses som par og ikke alene. Men uanset om du er single eller i forhold, kan det være en god ide, at opsøge din læge eller en specialist.

I artiklen kunne du læse, at det er mere normalt end unormalt, når 52% af alle mænd i alderen 40-70 år har udfordringer med rejsningen. I 90% af tilfældene er kilden til årsagen eller årsagerne, nedsatte funktioner i kroppen. F.eks. er åreforkalkning medvirkende årsag til mænds rejsningsproblemer i 80% af tilfældene i større eller mindre grad.

Kroppens ”forfald” tillægges efter min mening lidt for ofte alder og psyken. Som fysioterapeut gennem 28 år og med mere end 3000 mænd i behandling for rejsningsproblemer, mener jeg at livsstil vejer tungere på vægten, når det gælder kropslige udfordringer og rejsningsbesvær, end alder og psykiske udfordringer.

Vedligeholdelse af vores krop og psyke, nedprioriteres af mange mænd og kvinder igennem livet i kortere eller længere perioder. Det er derfor ikke så underligt, at kroppens funktioner forringes sideløbende med, at vi bliver ældre. Vi kan ikke ændre på alderen, men på måden vi passer på os selv.

Min erfaring er, at rejsningsproblemer hos 9 ud af 10 mænd kan løses. Det kan gøres med en kombination af rådgivning, vejledning, behandling og justeringer ift. livsstil.

I en undersøgelse fra 2020 med deltagelse af 100.000 mænd i alderen 20 år og opefter, svarer mere end halvdelen af deltagerne, at de har svært ved at gå til læge og tale om rejsnings-problemer, fordi det er pinligt.

Tænk at noget så naturligt, livsbekræftende og smukt mellem 2 mennesker, kan være så svært at tale om. Alle gør det og flertallet af klodens befolkning er skabt under elskov eller sex i og uden for soveværelset, hvor nærvær og intimitet mellem 2 personer har fået dem til at smelte sammen.

Hvem siger nej tak til mere af det?

I privat regi oplever jeg, at jo mere der tales om det, jo, mere naturligt bliver det at tale om. Det er vejen til forandring og vejen bliver kortere, jo hurtigere der tages fat i udfordringerne – også når det gælder rejsningsbesvær.

Forfatteren til artiklen er: Per Andersen