Find årsagen til dine rejsningsproblemer

Når rejsningen begynder at svigte, er det naturligt at spørge:

Hvorfor sker det?

Der findes ikke ét svar, som gælder for alle mænd.

Rejsningen afhænger af et samspil mellem flere fysiske og psykiske faktorer. De fysiske faktorer omfatter blandt andet hjerte og kredsløb, blodkar, nerver og hormoner, mens tanker, følelser og bekymringer også kan påvirke rejsningen.

Samtidig påvirkes vi af den måde, vi lever vores liv på. Fysisk aktivitet, arbejdsliv, søvn, kost, stress, sygdom og medicin er eksempler på faktorer, der kan have betydning for kroppen og dermed også for den seksuelle funktion.

Hos nogle mænd er én faktor dominerende. Hos andre er flere faktorer involveret samtidig.

Derfor er det vigtigste ikke at gætte på årsagen, men at finde ud af, hvilke faktorer der sandsynligvis har betydning for netop din rejsning.

Hvad kan give rejsningsproblemer?

Rejsningsproblemer – også kaldet rejsningsbesvær eller erektil dysfunktion – bliver ofte beskrevet ud fra fysiske og psykiske faktorer. I praksis oplever jeg dog ofte, at de ikke kan skilles så enkelt ad, fordi flere faktorer kan påvirke hinanden.

Det betyder, at to mænd med præcis det samme symptom ikke nødvendigvis har samme årsag.

Den ene kan eksempelvis have kredsløbsproblemer, hvor dårlig fysisk form spiller en rolle, mens en anden har diabetes, som også kan påvirke kredsløbet. Hos en tredje kan præstationsangst, medicin og hormonelle forhold være blandt de faktorer, der spiller ind.

Kredsløbet kan have betydning

For at få en rejsning skal blodtilførslen til penis øges, og blodkarrene i penis skal kunne udvide sig, så svulmelegemerne fyldes med blod.

Derfor kan faktorer, der over tid påvirker blodkar og kredsløb, også have betydning for rejsningen.

Det kan blandt andet være livsstilsfaktorer som:

• rygning
• stort alkoholforbrug
• madvaner
• lav fysisk aktivitet.

Flere af disse faktorer kan samtidig øge risikoen for blandt andet type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og ugunstige kolesterolniveauer.

Diabetes, forhøjet blodtryk og ugunstige kolesterolniveauer kan på forskellige måder påvirke blodkarrene og øge risikoen for åreforkalkning.

Man kan sammenligne det med en motorvej med fem spor, der gradvist snævrer ind til færre og færre spor. Der kan stadig komme biler igennem, men kapaciteten bliver mindre.

Noget tilsvarende kan ske med blodtilførslen, når blodkarrene påvirkes af åreforkalkning. Samtidig kan blodkarrenes evne til at udvide sig blive dårligere. Begge dele kan gøre det vanskeligere at få tilstrækkeligt blod frem til penis til en god rejsning.

Tilstanden af vores kredsløb påvirkes blandt andet af den måde, vi har levet og lever på. Der kan derfor ske små eller større forandringer fra år til år – både i positiv og negativ retning – alt efter hvor godt vi passer på os selv.

Hvis de negative forandringer over tid bliver store nok, kan man begynde at mærke forskellen. Det kan eksempelvis vise sig ved, at rejsningen ikke længere bliver lige så hård, tager længere tid om at komme eller lettere forsvinder igen.

Det betyder ikke, at rejsningsproblemer automatisk er tegn på hjerte-kar-sygdom. Men nye eller vedvarende problemer bør ikke bare ignoreres.

Diabetes og blodsukker

Når blodsukkeret gennem længere tid ligger for højt hos en mand med diabetes, kan det påvirke både blodkarrenes og nervernes funktion. Begge dele har betydning for en normal rejsning.

Derfor ses rejsningsproblemer hyppigere hos mænd med diabetes. Risikoen stiger blandt andet med alderen, hvor længe man har haft diabetes, og hvis der er udviklet andre diabetesrelaterede komplikationer.

Mænd med diabetes oplever generelt rejsningsproblemer omkring 10 år tidligere end mænd uden diabetes. Det betyder ikke, at alle mænd med diabetes får problemer med rejsningen, eller at man kan forudsige, hvornår problemerne opstår hos den enkelte.

Diabetes og hvor godt blodsukkeret er reguleret, er derfor relevante faktorer at have med, når årsagerne til rejsningsproblemer skal vurderes.

Hormoner kan spille en rolle

Hormoner kan også have betydning for den seksuelle funktion.

Testosteron er et af de hormoner, der kan være relevante at undersøge. Et lavt testosteronniveau kan blandt andet være forbundet med mindre energi, nedsat seksuel lyst og rejsningsproblemer.

Det er dog vigtigt at skelne mellem lyst og overskud. En mand kan godt have lyst til sex, selv om han mangler energi. Man kan sammenligne det med batteriet på en mobiltelefon: Hvis batteriet kun er delvist opladet, er der mindre energi at gøre godt med. Det kan have betydning for den seksuelle funktion, uden at lysten nødvendigvis er forsvundet.

Træthed betyder dog ikke i sig selv, at testosteronniveauet er lavt. Der kan være mange andre årsager, men energiniveauet kan være én af flere relevante faktorer, når en mand oplever problemer med rejsningen.

Testosteron er heller ikke det eneste hormon, der kan have betydning. Forhøjet prolaktin kan eksempelvis påvirke den seksuelle lyst og hormonbalancen. Derfor bør et testosterontal ikke nødvendigvis vurderes alene, når hormonelle årsager undersøges.

Nerverne skal fungere

En rejsning afhænger også af, at nervesignalerne mellem hjernen og penis fungerer. Nerverne er blandt andet med til at sende de signaler, der får blodkarrene i penis til at udvide sig, så blodtilførslen øges.

Nervefunktionen kan blandt andet påvirkes af:

• nedsat blodcirkulation
• diabetes
• neurologiske sygdomme
• skader på nerver
• operationer i bækkenområdet
• behandling for prostatakræft
• rygproblemer, hvor nerverne påvirkes.

Derfor er nervefunktionen endnu en mulig brik, når årsagen til rejsningsproblemer skal findes.

Medicin kan påvirke rejsningen

Nogle typer medicin kan påvirke den seksuelle funktion.

Hvis problemerne er begyndt efter opstart eller ændring af medicin, er det derfor relevant at undersøge, om der kan være en sammenhæng.

Du bør ikke selv stoppe ordineret medicin.

Tal i stedet med din læge om, hvorvidt medicinen kan have betydning, og om der eventuelt findes andre muligheder.

Søvn kan have betydning

Søvn har betydning for kroppens restitution, energiniveau og hormonbalance.

Man kan sammenligne kroppen med et supermarked efter lukketid. I løbet af natten skal der ryddes op og fyldes varer på hylderne, så butikken er klar til næste dag. Hvis arbejdet bliver stoppet for tidligt, når alle hylderne ikke at blive fyldt op.

Noget tilsvarende sker, hvis vi gennem længere tid får for lidt søvn. Kroppen får ikke den tid til restitution, den har brug for, og det kan påvirke både energi, overskud og den seksuelle funktion.

En enkelt dårlig nat giver ikke nødvendigvis problemer med rejsningen. Det er især for lidt søvn over en længere periode, der er relevant at have med, når man undersøger, hvilke faktorer der kan påvirke rejsningen.

Livsstil

Den måde, vi har levet og lever vores liv på, kan også have betydning for rejsningen.

Faktorer som kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, brug af stoffer, søvn, arbejdsliv og stress kan over tid påvirke kroppen på forskellige måder.

Nogle påvirker blandt andet kredsløbet og den generelle sundhed, mens andre kan påvirke energi, overskud og nervesystemet. Ofte påvirker flere af faktorerne hinanden.

Det betyder ikke, at rejsningsproblemer skyldes, at man har levet forkert. Men både tidligere og nuværende livsstil er relevante brikker at have med, når man forsøger at finde de faktorer, der påvirker rejsningen.

Psykiske faktorer

Rejsningen påvirkes også af det, der foregår i hovedet.

Bekymringer, stress, depression, problemer i parforholdet og præstationsangst kan hver især påvirke den seksuelle funktion.

Hvis rejsningen har svigtet nogle gange, kan bekymringen for, om det sker igen, begynde at forstærke problemet. Manden kan eksempelvis tænke:

“Hvad nu hvis det sker igen?”

Opmærksomheden flyttes fra lyst, stimulation og nydelse til kontrol af, om rejsningen nu også fungerer. Det kan skabe en negativ spiral og udvikle sig til præstationsangst.

En fysisk udfordring kan altså have været begyndelsen på problemet, mens præstationsangsten efterfølgende er kommet oveni. Hvis den fysiske årsag forbedres – stenen i skoen fjernes – og manden igen får flere gode oplevelser med sin rejsning, kan præstationsangsten gradvist fylde mindre.

Hos nogle mænd kan præstationsangsten dog fortsætte. Derfor er det vigtigt at se på både de fysiske og psykiske faktorer.

Hvad fortæller morgenrejsningen?

Morgen- og natlige rejsninger kan give information om rejsningsfunktionen.

Hvis de gradvist bliver sjældnere eller mindre hårde, kan det være relevant at have med i vurderingen.

Omvendt beviser gode morgenrejsninger ikke i sig selv, at et rejsningsproblem sammen med en partner er psykisk.

Situationerne er forskellige, og derfor skal morgenrejsningen ses som én oplysning blandt flere.

Alder er ikke hele forklaringen

Rejsningsproblemer bliver mere almindelige med alderen.

Men alderen fortæller ikke i sig selv, hvorfor den enkelte mand får problemer med rejsningen.

Når vi bliver ældre, ændrer vores hverdag og aktivitetsniveau sig ofte. Mange bliver mindre fysisk aktive. Hvis kroppen ikke løbende vedligeholdes, kan det blandt andet betyde, at kredsløb, kondition og muskelmasse gradvist ændrer sig.

Samtidig bliver en række forhold, som kan påvirke rejsningen, mere almindelige med alderen – eksempelvis hjerte-kar-sygdom, diabetes, brug af medicin og hormonelle forandringer.

Det er derfor ikke nødvendigvis alderen alene, der forklarer, hvorfor rejsningen ændrer sig. Kroppens naturlige aldring spiller en rolle, men det kan de forandringer, vores livsstil og aktivitetsniveau har medført gennem årene, også gøre.

Derfor bør man ikke automatisk konkludere:

“Det er bare alderen.”

Hvordan finder man så årsagen?

Der findes sjældent én undersøgelse, som alene giver svaret.

Det begynder med en grundig samtale om, hvordan problemerne viser sig, og hvordan de har udviklet sig.

Samtalen kan blandt andet rumme spørgsmål som: Hvornår begyndte problemerne? Kom de pludseligt eller gradvist? Har du morgenrejsning? Fungerer rejsningen anderledes alene end sammen med en partner? Er lysten ændret? Tager du medicin? Og hvordan ser dit generelle helbred og din livsstil ud?

Svarene kan være med til at pege på, hvilke faktorer der er relevante for behandlingen, og hvad der eventuelt bør undersøges nærmere.

Det kan blandt andet være blodtryk, blodsukker, kolesterol og hormoner. Den fysiske undersøgelse kan samtidig give yderligere information om, hvad der er relevant at inddrage i behandlingen, eller om der er noget, der bør undersøges videre.

Pointen er ikke at undersøge mest muligt. Pointen er at finde de faktorer, der har betydning for din situation, og finde ud af, hvad der kan gøres ved dem.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis rejsningen begynder at svigte eller udeblive – enten pludseligt eller gradvist og uden en oplagt forklaring – er det relevant at søge hjælp.

Hvis der er behov for at undersøge, om sygdom, medicin eller andre medicinske forhold kan have betydning, er din egen læge et naturligt sted at begynde. Lægen kan blandt andet vurdere dit generelle helbred, din medicin og behovet for relevante undersøgelser eller blodprøver.

Hvis du ønsker hjælp til at finde ud af, hvilke faktorer der kan have betydning for netop dine rejsningsproblemer, kan du også søge hjælp hos en behandler eller klinik med særlig erfaring på området.

Rejsningsproblemer er sjældent noget, man bare skal acceptere eller vente på går over. Det vigtigste er at finde ud af, hvad der kan ligge bag, så du ved, hvad der kan gøres.

Bliv ringet op - klik og udfyld formularen.

Bliv ringet op af Per

 

Min egen erfaring blev begyndelsen

Jeg levede selv med rejsningsproblemer i 12 år.

I mit tilfælde viste det sig ikke at være én enkelt faktor, men flere ting, der spillede sammen.

Det blev begyndelsen på min interesse for at forstå, hvorfor rejsningen svigter, og senere på mit arbejde med mænd med rejsningsproblemer.

Siden 2014 har jeg arbejdet med området og har gennem årene talt med og behandlet mere end 3.000 mænd med forskellige former for rejsningsbesvær.

Få hjælp til at finde de faktorer, der påvirker din rejsning

Hos Hercules&Co starter samtale, undersøgelse og behandling oftest samme dag.

Allerede i den uforpligtende telefonsamtale har vi ofte fået en idé om, hvilke faktorer der kan have betydning, og hvad der kan være relevant at arbejde med. Derfor vil behandlingen typisk kunne begynde ved første konsultation.

Samtalen og undersøgelsen kan samtidig vise, at der er forhold, som bør undersøges nærmere – eventuelt hos din egen læge. Det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingen skal sættes på pause. Ofte kan undersøgelserne foregå sideløbende med behandlingsforløbet, og resultaterne kan senere betyde, at et eller flere nye tiltag inddrages.

Om forfatteren – Per Andersen

Jeg hedder Per Andersen og er autoriseret fysioterapeut og ejer af Hercules&Co. Siden 2014 har jeg arbejdet med mænd med rejsningsproblemer og har gennem årene behandlet mere end 3.000 mænd.

Mine egne erfaringer med rejsningsproblemer er en del af baggrunden for det arbejde, jeg laver i dag.  Læs om min baggrund og mine uddannelser.