Find årsagen til, hvorfor du har rejsningsbesvær

Selvom ca. hver anden mand over 40 år oplever rejsningsproblemer, og det derfor er meget almindeligt, er det afgørende at finde årsagen – eller årsagerne – til, at rejsningen svigter.

For først når årsagen – eller årsagerne – står klart, kan den rette og langsigtede løsning sammensættes.

Det kan være fortvivlende at stå alene med problemet – men det behøver du ikke.
I dag findes der omfattende viden om de mekanismer i kroppen, der kan påvirke rejsningen. Netop den viden gør det muligt for mange mænd at genvinde en naturlig rejsning – også uden brug af piller.

De fleste mænd vil på et tidspunkt i livet opleve rejsningsproblemer – enten enkeltstående, periodisk eller mere vedvarende.
Når det sker, er der to ting, der er afgørende:

  • hvordan du håndterer det
  • hvad du gør, hvis det gentager sig

Jeg ved, hvad jeg taler om

Jeg levede selv med rejsningsproblemer i 12 år.
Via min læge og de urologer, der tilså mig, fik jeg udelukkende medicinsk støtte. Der var ingen andre bud på, hvad jeg kunne gøre – og pillerne gav mig markante bivirkninger.

I mit tilfælde viste det sig at være et samspil af flere faktorer, der gav mig rejsningsproblemer. Dem gik jeg i gang med at arbejde systematisk med – én ad gangen. Afsættet var min fysioterapeutiske baggrund, og undervejs tilegnede jeg mig ny viden og færdigheder.

Siden da har jeg som fysioterapeut arbejdet målrettet med at hjælpe mænd af med deres rejsningsbesvær og har i dag hjulpet mere end 3.000 mænd gennem individuelle og helhedsorienterede forløb.

At finde årsagen – eller årsagerne – er det vigtigste skridt

I langt de fleste tilfælde handler rejsningsproblemer ikke om, at kroppen “holder op”, men om at kroppens naturlige funktioner er nedsat.

Når de funktioner identificeres og genopbygges, kan rejsningen i mange tilfælde vende tilbage – uden behov for piller.
Symptombehandling giver sjældent en langsigtet løsning eller stabil effekt.

Rejsning er afhængig af et samspil mellem blodgennemstrømning, nervefunktion, hormonbalance og psykisk ro. Hertil kommer faktorer som søvn, medicin, stress og livsstil, som ofte spiller en afgørende rolle.

Derfor er det sjældent én enkelt forklaring – men et sammensat billede.
Og netop derfor er det vigtigste skridt altid at finde årsagen eller årsagerne, så et behandlingsforløb kan tilpasses netop dig.

Jeg anbefaler altid et sundhedstjek hos egen læge. Ikke fordi løsningen nødvendigvis ligger dér – men fordi det er vigtigt at udelukke alvorlige eller systemiske årsager.

Har du ikke været hos lægen, inden du starter et forløb hos Hercules&Co, klæder vi dig på, så du ved, hvad du skal spørge om og bede om.

Mulige fysiske årsager til rejsningsbesvær

De mest almindelige fysiske årsager til rejsningsbesvær relaterer sig til kredsløb, hormoner og nervesystem – ofte i kombination.

Det kan blandt andet dreje sig om:

  • forhøjet blodtryk
  • diabetes
  • hormonelle forandringer (fx lavt testosteron)
  • åreforkalkning eller andre hjerte-kar-relaterede udfordringer
  • forstørret prostata eller prostatacancer

Derudover kan andre faktorer spille ind, fx:

  • ubalancer i specifikke vitaminer og mineraler
  • søvnapnø
  • bivirkninger af medicin

Mulige psykiske og livsrelaterede årsager

Hos mange mænd forstærker psykiske belastninger de fysiske udfordringer, hvilket kan skabe en negativ spiral.

Rejsningsbesvær kan også påvirkes af psykiske og belastende livsomstændigheder, fx:

  • problemer i parforholdet eller skilsmisse
  • for meget arbejde og for lidt søvn
  • lavt selvværd
  • depression
  • præstationsangst
  • nyt forhold eller ny partner

I praksis ser jeg ofte, at fysiske og psykiske faktorer overlapper, hvilket kan gøre det svært selv at gennemskue, hvad der er årsag – og hvad der er følge.

Jo tidligere du handler, jo bedre

Hvis du i en periode på mere end 1–2 måneder oplever ændringer i:

  • hyppighed, hårdhed eller holdbarhed af natte- og morgenrejsning
  • hvor hurtigt rejsningen opstår
  • den generelle hårdhed
  • følsomhed i penis
  • evnen til at holde eller bevare rejsningen som tidligere

vil jeg opfordre dig til at få afklaret årsagen eller årsagerne.

Jo tidligere du handler eller får hjælp, desto større er sandsynligheden for, at du hurtigere får en stabil og god rejsning igen.

Du behøver ikke gå med det i 12 år, som jeg gjorde.

Hvornår bør rejsningsbesvær tages alvorligt?

Rejsningsbesvær bør tages alvorligt, hvis rejsningen over tid aftager i hårdhed og holdbarhed, eller hvis udfordringen har stået på i mere end 2 måneder.

Særligt hvis den ledsages af andre symptomer som træthed, nedsat udholdenhed eller ændret følsomhed.
I mange tilfælde er rejsningsproblemer et tidligt tegn på nedsat kredsløbsfunktion eller hormonelle ubalancer.

Netop derfor kan rejsningen fungere som en tidlig indikator for kroppens generelle sundhedstilstand.

Er rejsningsbesvær altid aldersbetinget?

Det er et spørgsmål, jeg ofte møder i klinikken.

Mit svar er: Nej.
Rejsningsbesvær er ikke i sig selv en naturlig eller uundgåelig del af det at blive ældre.

Selvom hyppigheden af rejsningsproblemer stiger med alderen, skyldes det i langt de fleste tilfælde ikke alderen i sig selv – men de forandringer i kroppen, som ofte følger med gennem livet.

Det kan være nedsat fysisk aktivitet, nedsat blodgennemstrømning, hormonelle ændringer, medicin, stress, søvnmangel eller livsstilsfaktorer, som gradvist påvirker kroppens funktioner.

Derfor oplever nogle mænd rejsningsbesvær allerede i 20’erne og 30’erne, mens andre har en velfungerende rejsning langt op i alderen.
Alder kan være en medvirkende faktor – men sjældent den udløsende årsag.

Når du kontakter mig

De fleste mænd, jeg har haft i forløb, fortæller, at det sværeste er at tage det første skridt og tale med en fremmed om noget så privat.

Jeg kender den barriere, du står overfor – og det mod, det kan kræve at tage kontakt.
Derfor er det mig, der styrer samtalen og stiller spørgsmålene – altid i dit tempo.

Som fysioterapeut med mange års specialisering i rejsningsproblemer arbejder jeg ud fra en helhedsorienteret vurdering.

Jeg tilbyder et kvalitetssikret forløb, som er anvendt og videreudviklet gennem mere end 3.000 individuelle forløb med mænd med rejsningsbesvær og som kan indeholde:

  • individuelt tilpassede forløb
  • faglig rådgivning
  • øvelser og teknikker
  • målrettet behandling

Fokuseret shockwave indgår som en del af behandlingen. Effekten er størst, når den indgår som led i en samlet indsats, der tager højde for de faktorer, der påvirker rejsningen hos den enkelte mand.

Få fortrolig rådgivning

Jeg tilbyder en uforpligtende og fortrolig telefonsamtale på 15 minutter.

Her stiller jeg dig spørgsmål om dine udfordringer, så vi sammen kan afklare:

  • om jeg kan hjælpe dig
  • hvordan et forløb eventuelt kan se ud
  • om du bør henvises til andre muligheder

Kan jeg hjælpe dig, aftaler vi som regel næste skridt under samtalen.

Klik her, udfyld formularen, og bliv ringet op af Per

Kort opsummering – det vigtigste at vide

  • Hver anden mand over 40 år oplever rejsningsproblemer
  • Årsagen er ofte sammensat og kan blandt andet involvere kredsløb, hormoner, nerver, psyke og livsstil
  • Rejsningsbesvær bør ikke ignoreres – men undersøges
  • At finde årsagen eller årsagerne er første skridt mod at få en stabil og god rejsning tilbage

Forfatteren til artiklen er: Per Andersen

Per Andersen rejsningsbesvær massivt tabu

Jeg hedder Per. Jeg ejer klinikken Hercules&Co. Jeg ved, at min behandling virker. Jeg har prøvet den på mig selv. Jeg ved, hvad der skal til. Det hele starter med en fortrolig samtale. Læs om min baggrund og mine uddannelser.