Om Hercules&Co – En sundhedfaglig klinik med speciale i rejsningsproblemer

Der var mere på spil end mit sexliv.

Jeg hedder Per Andersen og er autoriseret fysioterapeut med speciale i rejsningsproblemer hos mænd. Jeg har været fysioterapeut siden 1997 og arbejder med sammenhængen mellem bækkenets funktion, kredsløb, nerver og muskler – faktorer, der er centrale for en naturlig og stabil rejsning.

Mit arbejde foregår inden for rammerne af sundhedsfagligt ansvar, journalføring og tavshedspligt.

Min historie

Jeg hedder Per og er autoriseret fysioterapeut med speciale i rejsningsproblemer hos mænd.

Jeg har været fysioterapeut siden 1997 og har fra begyndelsen haft fokus på bækkenets funktion, kredsløb, nerver og muskler – faktorer, der er helt centrale for

en naturlig og stabil rejsning.

Fra 2003 til 2014 gennemgik jeg selv en 12-årig periode med rejsningsproblemer.


Den oplevelse – kombineret med min faglige baggrund – blev i 2014 drivkraften for at specialisere mig i at hjælpe mænd med rejsningsproblemer uden standardløsninger og uden ensidig brug af piller.

Til dato har jeg hjulpet mere end 3.100 mænd.

Jeg ved, hvordan det føles, når rejsningen svigter, tilliden forsvinder, undskyldningerne begynder at tage over og et ellers aktivt sexliv langsomt eller helt – går i stå.

Jeg forstår den frustration, usikkerhed og tvivl, der rammer mange mænd, når kroppen ikke længere gør, som den plejer.

For jeg har selv været der.

Det tog mig 12 år at få min rejsning tilbage. Du behøver ikke bruge 12 år. For de fleste er 4–6 måneder nok, når årsagerne bliver forstået og behandlet rigtigt.

Mine egne erfaringer førte til etableringen af Hercules&Co – en klinik med speciale i årsagsbaseret behandling af rejsningsproblemer.

Her arbejder jeg med - grundig rådgivning, målrettede øvelser, konkrete teknikker og specialiseret behandling.

Alt sammen med ét formål - at hjælpe dig med at få styr på din rejsning – og slippe for at leve med problemet i årevis.


Rejsningsbesvær rammer ikke kun mellem benene

På sigt vil en manglende eller svingende rejsning ikke kun ramme dig mellem benene, men lige så hårdt i hjernen og i hjertet. Går du rundt med rejsningsproblemer over en længere periode, kan det gå ud over dit selvbillede. Det kan sætte spor fysisk og mentalt – både i og uden for soveværelset. Selv oplevede jeg efter de første 6 år med rejsningsproblemer at gå rundt som en falleret udgave af mig selv. Den manglende rejsning fratog mig ikke kun mit sexliv, men også min værdighed, energi og mine parforhold. Det er en dyr pris at betale - og jeg var kun i starten af 30’erne.

 

Mød mig i denne film.

En manglende rejsning er en sladrehank

I dag ved jeg, at en manglende rejsning er en sladrehank. Det er et udtryk for at noget ikke er, som det burde være. Sådan var det i mit tilfælde – og jeg ser samme billede i langt de fleste tilfælde hos de tusindvis af mænd, jeg har behandlet hen over årerne. Derfor er det vigtigt, hvis du oplever en svingende eller manglende rejsning at finde ud af hvorfor. Hvis nogen prøver at fortælle dig, at rejsningsproblemer kun sidder mellem benene eller ørerne, kan jeg bare sige – det er langt mere komplekst en det.

 

Jeg kan hjælpe dig med at finde frem til hvorfor og hvordan du løser det, så du igen kan dyrke ubekymret sex.

Min uddannelse

Jeg er uddannet fysioterapeut i 1997 med speciale i bækkenbundsproblematikker, ryg-, nakke- og sportsskader. Jeg har gennem årene videreuddannet mig inden for træning og manuel behandling med mere end 40 kurser.

 

I 2012 afsluttede jeg en 3-årig NLP coachinguddannelse, som jeg bruger aktivt i mine behandlinger.

 

Herudover er jeg specialist i brugen af Fokuseret shockwave.

 

Jeg integrerer min livserfaring og mine uddannelser i kampen for en bedre rejsning.

Min baggrund

Jeg har siden mine unge år altid gerne ville være med til at gøre en forskel. Det var også min motivation for at uddanne mig til fysioterapeut. Jeg havde selv haft utallige skader og oplevede, at det var let for mig at sætte mig ind i mine kunders situation.

 

I dag arbejder jeg primært med rejsningsbesvær. Jeg gør en forskel, fordi jeg ved, hvad det betyder, når den ikke vil eller kan komme op at stå. Jeg kan sætte mig ind i din situation. Jeg ved, at problematikken bringer mange tanker med sig, og situationen er noget de fleste mænd frygter.

Mit liv gennem 12 år med problematikken blev startskuddet til klinikken: Hercules&Co og her får jeg dagligt bekræftet at jeg har valgt rigtigt og at jeg gør en forskel for manden, kvinden og forholdet.


Fakta om klinikken

Behandlingen foregår på klinikken, Hercules&Co, som ligger i parterren til højre i Gefion-bygningen på Østbanegade 19 på Østerbro. Den smukke bygning hører sammen med tvillingebygningen Gylfe. Begge ejendomme er fredet. Klinikken har herskabslejlighedens klassiske højt til loftet med stuk. Klinikken er ligesom andre klinikker indrettet med et venteværelse og behandlingsrum. Indretningen er hjemmelig med chesterfieldsofa, ægte tæpper og lysekrone.